Jagtklub København
-Jagt når det passer dig
Fleksibel jagtklub
Anderledes jagtklub
-
I modsætning til traditionelle konsortier har vi ikke nogle fastlåste jagtdage, som det er dyrt at gå glip af. Du kan derimod selv være med til at planlægge, hvor og hvornår du vil på jagt.
Jagten er reelt ikke længere væk end en sms eller et opkald. Vi kan planlægge fra uge til uge. -
Klubben råder over 10+ skønne jagtområder, der er nøje udvalgt for at give vores medlemmer gode oplevelser i smukke omgivelser.
Terrænerne lægger fordelt ud over hele Sjælland. Vælg en jagt der er tæt på dig, eller i et område du gerne vil opleve. -
Vi tilbyder en jagtklub, hvor du får adgang til 2.000 hektarer fordelt på mange forskellige terræner.
Det betyder at vi har et lavt jagttryk på vores jagter, og vi ikke behøver at holde os til fastsatte jagtdage, men kan tilbyde jagt med meget kort varsel.
-
Fleksibilitet betyder meget i vores jagtklub, og det betyder, at vi også er i stand til at tilbyde jagt på hverdage.
-
Du skal være medlem af Jagtklub København, da deltagelse i jagtdage på vilde fugle, kræver medlemskab af et konsortium i minimum 1 år, ifølge Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen.
Kom med god energi, den gode stemning er i højsædet.
Fokus på nyjægere
-
Der er plads til alle i vores klub, men vi har særligt fokus på, at give nyjægere gode oplevelser, gode vaner og gode venner.
-
Vi tilbyder blandt andet en mentorordning, hvor du lærer helt håndgribelige teknikker.
Kom for eksempel med ud og lær, hvordan man sniger sig ind på sit bytte - såkaldt pyrsch. -
Det er vigtigt for os, at der er kort fra tanken om at komme på jagt til du faktisk står med geværet i hånden.
Det skal ikke være mangel på gear, der holder dig fra jagten, derfor kan du i langt de fleste tilfælde låne, ligesom du også kan købe relevant ammunition.
-
Det koster 500,- at blive medlem af Jagtklubben København. Derefter koster en vilkårlig jagt 2.000,- at deltage i.
Det er meget billigt ift. at købe en A, B eller C plads på et konsortium, hvor en billig plads koster op imod 10.000,- for en sæson. -
Som studerende kan det være svært at finde pengene til at gå på jagt. Derfor giver vi i Jagtklub København en studenterrabat på 25%, hvis du er elev eller studerende.
Oplev mange typer af jagt
Jagtklubben råder over mange forskellige terræner på Sjælland, og kan derfor tilbyde mange forskellige typer af jagt. Vi anbefaler, naturligvis, at afprøve alle da de hver især byder på noget unikt.
Jagt fra tårn kan kræve tålmodighed, mens en fællesjagt eller gåsejagt kan kræve hurtige reaktioner.
Vi poster tit fra vores jagter, du kan følge med her.
Jagtklubben består af mange medlemmer, der hver især løfter en vigtig opgave. Fælles for os er en grundlæggende begejstring for jagt, og et ønske om at gøre det til en god oplevelse for de der lige er begyndt at jage.
Hvem er vi?
Morten, grundlægger
Jeg har jaget det meste af mit liv, og skrevet artikler for de fleste store danske jagtblade.
Nyjægere har en særlig plads i mit hjerte, og derfor har jeg gjort det til min mission er, at hjælpe nye jægere ind i jagten på en god og afslappet måde.
Det skal være hyggeligt og sjovt, at lære at gå på jagt. Jeg lære dig teknikkerne, og giver en god oplevelse med jagten. Målet er, at vi alle har haft nogle gode timer, og er kommet hjem gladere, end da vi tog afsted.
Rasmus, social media stjerne
Fik mit jagttegn for et par år siden, og jeg må sige, at det har taget rivende fat derefter. Jeg er sandsynligvis ude at jage et par gange om ugen, eller på skydebanen for at træne.
Min bil, en berlingo, refereres kærligt til som jagtbussen, når jeg samler folk op på vej til jagt. Der er en fantastisk hyggelig stemning på vej ud tidligt om morgenen.
Jeg har været spejder i mange år, så skiftet til jæger faldt mig super naturligt med al den tid jeg kan få lov at bruge i naturen.
Nyjæger
Har du fået jagttegn, men ved ikke helt, hvor du skal gå på jagt, hvad du skal jage og hvordan man gør det? Kom med mig.
Gæssene kom ind i en stor flok, og mine nyjægere var stoppet med at trække vejret. Øjeblikket var kommet, hvor de skulle nedlægge deres første gås.